SANTA CRUZ :
Hans Ulrik - Tenorsax
Poul Halberg - Guitar
Frans Bak - Keyboards
Bo Stief - Bas
Alex Riel - Trommer
Santa Cruz genstartede som et retroband, der spillede den musik, som bandet stod for i 80’erne. Nu er det meste af repertoiret skiftet ud med spritnye opdaterede kompositioner fra orkestrets hånd og indenfor fusions rock.
Alle fem bandmedlemmer er veletablerede og højt anerkendte musikere og komponister, som har sat kraftigt præg på det danske musikliv på kryds og tværs af genrene gennem de sidste mange år. I Santa Cruz har de fundet en legeplads, hvor de får lov at boltre sig med nære musikalske legekammerater i et univers af rock, jazz og det indimellem – enhver der har oplevet en livekoncert med bandet vil ikke være tvivl om, at de elsker det!